KATEGORI: Partnernyheder

Hvordan uddanner man talenter i hotelbranchen?

15. March 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Man samler tropperne og deler viden på tværs. Severin var værter for første elevaften, hvor elever fra Sinatur Sixtus, Fjelsted Skov Hotel & Konference og Severin mødtes på Severin til et brag af en aften.

Ideen til eventet er opstået hos Severin´s personalegruppe, som arbejder målrettet med forskellige tiltag, der har til formål at tiltrække unge mennesker i lokalområdet til hotelbranchen. Severins køkkenchef, Jakob Haugaard forklarer det nye initiativ: “Vi ønsker at skabe et elevnetværk for de unge, som er enten under uddannelse eller i lære på hoteller i Middelfart området som kokke, restaurant – og receptionistelever. Vi har taget det første spadestik og lagt hus til det første arrangement, hvor elever selv har stået for planlægning og indhold på dagen. Et netværk for elever, drevet af elever”.

Eleverne fra de tre hoteller samarbejder om at lave eksklusive events for hinanden. Det første var et succesfuldt ét af slagsen med 40 deltagere i alt. Det blev til en aften, hvor kokke-, restaurant- og receptionseleverne shinede og med stolthed viste, hvordan samarbejde på tværs kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Eleverne bidrog på forskellige måder indenfor hver deres fag for eksempel havde en receptionistelev stået for invitationer og koordinering, og kokkeeleverne stod for henholdsvis forret, hovedret og dessert på dagen.

“Det er så fedt at få sparring, udvikle og gennemføre et arrangement hvor vi får hjælp, men skal fikse det hele selv,” fortæller Mathias, tjenerelev på Severin.

Thor, kokkeelev fra Fjelsted Skov Hotel & Konference supplerer: “Dejligt med nye udfordringer. Rart at se hvordan andre arbejder i deres egne køkkener”. Der blev serveret en masse lækker mad, lækre vine og der blev afholdt søde taler.

I elevnetværket vil det også være muligt at bytte elever indbyrdes blandt hoteller og konferencecentre, således at for eksempel F&B elever har mulighed for at opleve en restaurant med A la carte menu, selvom de er ansat et sted, der ikke tilbyder dette.

“Dette er kun starten på et fantastisk elevnetværk, som vi håber vil vokse i takt med at eleverne nævner det for skolekammerater og venner. Når nyheden spreder sig, håber vi også på sigt at tiltrække aktuelle sponsorer til elevernes events, som kan bidrage med relevante produkter, ressourcer og oplevelser til de unge mennesker”, afslutter Jakob, køkkenchef på Severin.

Er du blevet nysgerrig på Severin? Læs mere om deres mødefaciliteter og spændende tiltag her på deres profil. Skal vi hjælpe dig med at indhente tilbud på lokaler til møde, konference eller fest? Så sidder vi klar på både chat, mail og tlf. Skriv til os her!

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG