KATEGORI: Partnernyheder

Østergaards Hotel er ny partner

11. June 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Søger du et hyggeligt konferencehotel med nærværende atmosfære og et godt lokalmiljø? Så skal du opleve Østergaards Hotel i den pulserende messeby Herning, praktisk placeret mellem Herning Golfklub og Herning Storcenter. Hotellet er ambassadører for lokalområdet og er altid klar til at vejlede dig om aktiviteter, seværdigheder og oplevelser i Midtjylland.

Hotellet tilbyder fremragende faciliteter til konferencer og seminarer med mange deltagere. De har 2 kongressale på 200 m² hver, som kan slås sammen for at rumme op til 400 personer i samme lokale. Derudover finder du 6 konferencelokaler af forskellig størrelse, der spænder fra 56 til 180 m².

I har mulighed for overnatning i forbindelse med jeres møde eller konference. Hotellet består af 79 værelser med alle moderne faciliteter heraf 7 suiter og 3 businessværelser med adgang til kaffe- og te faciliteter.

Hotellet´s filosofi er, at tilfredse medarbejdere skaber gode miljøer og en høj service i hverdagen. Derfor har de valgt at fokusere på veluddannede medarbejdere og bidrager selv til at hæve standarden i branchen ved at uddanne et stort antal elever. Denne dedikation til kvalitet og kompetence sikrer, at gæster altid modtager den bedste mulige service og oplevelse under deres ophold.

Offentlig transport
Transport til Østergaards Hotel fra Herning: Bus nr. 5, 77 eller 116 og Bybus nr. 5 eller 2A

Transport fra Silkeborg til Herning: Tog nr. RX 5319 eller Bur nr. 77 (Stopper også ved Østergaards Hotel)

Ankommer du i bil? Østergaards hotel er beliggende i udkanten af Herning, hvortil transport er yders bekvemt. Kommer du øst fra ad Rute 15 (Herningmotorvejen), fortsæt ligeud ad Herning Motorvejen, herefter tages første frakørsel ad Silkeborgvej/Rute 195 i rundkørslen, hvorefter du ankommer til hotellet på højre hånd.

Læs mere om Østergaards Hotel her hos Danske Konferencecentre

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG