KATEGORI: Partnernyheder

Foredrag om nutidens takt og tone på Trinity Hotel & Konference med Jytte Hilden

7. May 2018
Ditte Rønne Jakobsen

Trinity Hotel & Konference Center inviterer til foredrag søndag den 27. maj kl. 14.00 med tidl. Kulturminister Jytte Hilden omkring den nye bog ”Takt og Tone til Tiden”, som hun er en af redaktørerne på. Her vil Jytte Hilden fortælle om 13 aktuelle og moderne bud på, hvordan vi bør omgås hinanden i det private, på arbejdspladsen og i det offentlige.

 

Emma Gads klassiker ” Takt og Tone” blev udgivet i år 1918, præcis for 100 år siden, og trænger derfor til et par opdateringer i 2018. I ”Takt og Tone til Tiden” giver 13 spændende personligheder deres bud på, hvordan normerne for menneskeligt samvær har ændret sig, og hvad der gælder i dag. At der stadig er behov for takt og tone i vores samvær med andre, ser vi eksempler på hver dag f.eks. i arbejdslivet, hvor det i en travl hverdag er let at glemme, at god tone også bør finde sted blandt kollegaer.

Med udgangspunkt i Emma Gads anbefalinger, kan du i den nye ’Takt og Tone til Tiden’ bl.a. læse om:
• Behovet for et sprog for sex og intimitet
• Skilsmisse og nye familieformer
• At lytte til og respektere ungdommen
• At lytte til og respektere alderdommen
• At omgås sine kollegaer og skabe et godt arbejdsmiljø

Til arrangementet er det muligt at få signeret sin bog af Jytte Hilden. Efter foredraget serveres kaffe og kage fra Trinity’s konditori.

Trinity Hotel & Konference Center ligger midt i Danmark ud til det smukke Lillebælt tæt ved Fredericia og har i alt 36 konferencelokaler med masser af plads til både store og små konferencer.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her. Du kan læse mere om Trinity Hotel & Konference Center her og du er også altid velkommen til at kontakte os hos Danske Konferencecentre.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG