KATEGORI: Partnernyheder

KRIMINELT GOD SOMMERFEST BAG TREMMER

11. March 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Ryk i fængsel til årets sommerfest med kollegerne og få en oplevelse for livstid.

På FÆNGSLET i Horsens er rammerne sat for en sommerfest ud over det sædvanlige. Med unikke lokaler, masser af plads og en imponerende fængselsgård, kan I få præcis den atmosfære, I ønsker – uanset om I vil holde gallafest med rød løber eller festivaltema med street food.

Kombinér dagen med fængslende aktiviteter som rappelling, mordmysterier, Escape Rooms, rundvisning i Fængselsmuseet, fodboldgolf eller inspirerende teambuilding. Hvis I ønsker at indfange mere af den autentiske stemning, kan I også prøve kræfter med at slå søm i, bordfodbold, bobspil eller endda få taget et mug shot til jeres eget forbryderalbum.

Bliv serviceret af dedikeret (og uniformeret) personale – måske I endda får lov til at høre en røverhistorie eller to. Nyd en sjus fra Jailhousebaren og glem ikke at medbringe de forbudte dansetrin. Én ting er sikker – ingen kommer ud, før I har haft en god aften!

Læs mere om mødefaciliteter til firmafester og konferencer på FÆNGSLET her.

Vestsalen på Fængslet. Fredag 10. december. 2021. Foto: Mads Dalegaard
 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG